Alle der har en blog, vil jeg våve at påstå, har perioder eller øjeblikke, hvor de bare ikke ved hvad de skal skrive om. Der er blokkeret!
Sådan en dag har jeg i dag….en dag hvor jeg sidder med en følelse af, at jeg aldrig vil finde inspiration til at blogge igen. En følelse af at de ting jeg har i tankerne vil blive noget værre vås i et indlæg.
Denne følelse får mig ud i overvejelser som; “er det nu det hele værd, hvorfor er det jeg i det hele taget bruger så meget af min kostbare tid på at sidde ved computeren og blogge, får jeg nok igen og har jeg brug for at få noget igen?”
Ja, jeg ved det ikke.
Bloggen er et Love-hate relationship; nogle dage får den mig til at smile bredt, nogle dage kan jeg ikke vente med at komme hjem og blogge om de ting jeg finder interessante, nogle dage hader jeg det som pesten og vil lukke og slukke for altid, fordi jeg føler det er meningsløst og tidskrævende.
Men jeg vender altid tilbage til det samme. Jeg kan ikke undvære min blog og min tid foran skærmen, hvor jeg er mig og jeg kan forsvinde i mit eget univers. Bloggen giver mig noget, som jeg ikke kan sætte ord på.
Jeg ved præcis, hvad du mener og kan sagtens følge dig. Men mon ikke vi ville blive træt af at undvære bloggen? Selvom jeg ikke har haft den i lang tid, er den virkelig kommet under huden. Sær følelse, men virkelig.
Så selvfølgelig skal du beholde den – og tænk på, du har jo faktisk lige lavet et indlæg med mening.
Kære Pia
Først vil jeg sige at jeg ikke viste hvad jeg skulle gøre hvis du lukkede din blog. Disse morgen timer ville ikke være de samme uden din blog. Jeg syndes den er fantastisk og inspirerende.
Men jeg ved også hvordan du har det. Jeg har det selv sådan med min egen blog, det er og bliver et love/hate relationship. Og som Jane også skrev, så har du jo lavet et indlæg om det med mening og som giver os andre blogger noget, fordi det altid er dejligt at vide man ikke er alene.
Så efter min mening må du aldrig holde op.
Knus Fie
Aww, hvor får I mig til at smile bredt, 1000 tak :O)
Jeg kan heller ikke få mig selv til at stoppe, det er jo min store lidenskab (næst efter Sammi og lille Pixel).
Så bare roligt der kommer mere fra mig :O)
<3
Hejsa,
Ja, jeg har ikke en blog, så jeg burde være den sidste til at sige, at du ikke må stoppe med at blogge. Jeg har længe gerne ville blogge, men hele tiden spekulerer jeg på om jeg har noget interesserant at blogge om. Over i den der dur med ” kan folk nu li mig, er det interessant?”.
Men altså summa summarum, så syntes jeg altså at din blog er rigtig rar og inspirende. SÅ jeg håber hvertfald ikke at du stopper.
Ha´ en faktastisk dag
Tak for din fine kommentar.:O)
Hvis der er noget du finder interessant, er der sikkert mange andre der også gør det.
Jeg vil ikke fraråde nogen fra at gå i gang med at blogge, men dog sige, at man skal tænke grundigt over, at man ikke længere er den der kan sidde og slappe af til en masse hyggelige indlæg og suge alle de fede ting til sig, men pludselig skal man bruge meget tid på at give noget af sig selv også. Set i bakspejlet var mine bekymringer om at gå online med mit “liv” ekstremt grænseoverskridende, og selvom jeg brugte meget tid på reserge, kan man aldrig vide hvad blogging er for en størrelse, før man har prøvet det :O)
Man bestemmer selfølgelig selv, hvor meget tid man vil bruge på at blogge, og det bl.a. gør det fedt er, at man er helt sin egen herre over sit eget lille univers.
<3
PS